Filmaften 8. november 2021

Filmaften 8. november 2021

Filmaften 8. november 2021

# Filmaften

Filmaften 8. november 2021

Filmaften i Klovborg Kino 

Mandag 8. november mødtes ca.  90 mennesker til en filmaften i Klovborg Kino fælles med Nørre Snede  og Hampen sogne og Brande sogn.

Filmen var Dommerens Valg, som handler om Fiona Maye, en fremtrædende og meget dygtig dommer, som stilles overfor et dilemma, da hun midt i sit livs største private krise står overfor sin hidtil sværeste sag som dommer. 17-årige Adam er Jehovas vidne og nægter at tage imod en blodtransfusion, der kan redde hans liv, og hans forældre er enige. Fiona besøger Adam på hospitalet, hvilket får en helt særlig betydning både for hende selv og Adam.

Filmen lægger op til mange tanker og dilemmaer på flere niveauer. Vi bliver mindet om, at kærligheden har mange ansigter og udtryksformer. Hvorfor er det, at vi nogle gange, når vi gerne vil gøre det bedste og udvise kærlighed, kommer til at påføre andre så stor smerte? Og hvordan kan man afgøre, om vi handler i næstekærlighed eller for vores egen skyld? Hvem afgør hvad der er rigtigt eller forkert?

Efter filmen var der rig mulighed for at vende synspunkter og diskutere dilemmaer, da Brande Sogn var vært ved kaffe og kage.

Tak for en dejlig og berigende aften.

Helene Sig Hansen

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed